
ANSØG OM OPTAGELSE
P. Carl Petersens Kollegium er for studerende ved Københavns Universitet eller Copenhagen Business School, der har gennemført mindst ét års studie. Der kan kun i særlige tilfælde dispenseres for disse krav.
P. Carl Petersens Kollegium et lille kollegium, og det kan af denne årsag ikke garanteres, at der på ansøgningstidspunktet er ledige værelser. Ikke desto mindre imødekommes alle e-mails, og vi er altid glade for at blive kontaktet. Kollegiet rummer en stor diversitet, og vi er sikre på, at du også vil passe ind.
Ansøgningsforløbet består af to dele: En rundvisning, efterfulgt af en skriftlig ansøgning.
Rundvisning
Før du indsender din ansøgning skal du vises rundt på kollegiet. En rundvisning giver dig en unik mulighed for at se kollegiet indefra og få indblik i traditioner og forpligtigelser. Rundvisningen foretages af en nuboende kollegianer, der kan fortælle dig om livet som beboer på P. Carl Petersens Kollegium. Når du sender en mail med anmodning om rundvisning, bedes du fortælle os hvor langt du er på dit studie og hvilket universitet du studerer på.
Ønsker du en rundvisning på P. Carl Petersens Kollegium, kan du kontakte en rundviser på rundvisning.pcp@gmail.com.
Skriftlig ansøgning
Efter endt rundvisning har du fået et indtryk af stedet og du kan herefter indsende en motiveret ansøgning. Ansøgningen skal også inkludere dit CV og karakterer udskrift/optagelsesbevis som bilag.
Ansøgningen sendes per e-mail til kollegiets Administrator og bestyrelse på: ansoeg@pcarlpetersens.dk.
Overhold venligst ovenstående henvendelsesfordeling, hvis din anmodning om rundvisning og din skriftlige ansøgning skal tages i betragtning.